Kandidater

Den rigtige kandidat til jobbet
Rekruttering og udvælgelse er mere end at udfylde en ledig stilling, og det er kun et første skridt på vejen at sammenligne dit CV med jobkriterierne. Vi leder ikke kun efter en person, der kan udføre opgaver til vores kundes tilfredshed – vi leder også efter en kandidat, der har de kvalifikationer, der skal til for at få kundens strategi til at fungere, og har en personlighed, der komplementerer og udfordrer virksomheden.

Kompetenceportens værktøjer
Vi prøver at lære dig at kende og forsøger derved at finde det job, der hjælper dig til at opbygge en god karriere. Vores udvælgelsesforløb indeholder forskellige værktøjer og metoder, der sikrer, at vi kan rådgive både dig og vores kunde om, hvor godt du passer til et bestemt job og i en bestemt organisation. For at forstå dig som person og sikre det perfekte match, anvender vi interview og profilværktøjer som en integreret del af processen, herunder Garudas Profilværktøjer og  Kompetenceprofilen.

Vi gør det også for din skyld
Det kan virke lidt overvældende at skulle diskutere sine styrker og svagheder med en fremmed person. Vores anvendelse af kompetenceprofiler skal dog ikke opfattes som en eksamen, men som en åben dialog mellem dig og vores konsulent. Der er ikke nogen rigtige eller forkerte svar, og der er ikke nogen ´perfekt´ personlighed. Det handler ikke kun om at finde en medarbejder med de rigtige kvaliteter i forhold til stillingen, men lige så meget om at nogle stillinger passer bedre til dig og dine interesser, værdier og ambitioner end andre.

Fortæl os hvad du vil 
Vores værktøjer og processer er naturligvis vigtige, men det er vores konsulenters arbejde, der er allervigtigst. Udnyt muligheden for at drøfte de spørgsmål eller krav, du har. Du vil opleve, at vi møder dig med den yderste respekt, ærlighed og konstruktivitet samtidig med, at vi fastholder de overordnede mål i ethvert rekrutteringsforløb. Når alt kommer til alt, kan vi måle vores succes på din succes, og det er vigtigt for os, at din oplevelse hos Kompetenceporten er positiv og konstruktiv.

Tilbage
 
Kompetenceporten
Sorøvej 8
4200 Slagelse
Kompetenceporten
Vadestedet 1. 1.
4700 Næstved
Kompetenceporten
Tåstrup Møllevej 12A
4300 Holbæk
Tlf. +45 70 20 08 29
mail@kompetenceporten.dk
www.kompetenceporten.dk